mandag den 21. februar 2011

Pasta med feta, squash og friske tomater

Her er en hurtig, men genial pastaret til hverdage, hvor det hele skal gå lidt hurtigt. Min svigerinde introducerede mig til retten for mange år siden, men den er efterhånden blevet fast bestanddel i vores hverdagsrepetoire.




Det skal du bruge (2 personer):
Pasta til 2 personer (ca. 300 g), fx. penne eller skruer
1 squash
1-2 rødløg (alm. gule løg kan også sagtens bruges)
1 fed hvidløg
Tørrede krydderier som basilikum, oregano, timian, merian
200-250 god fetaost
Masser gode, smagfulde cherry- eller blommetomater

Sådan gør du:
Start med at sætte pastaen over. Svits løg, hvidløg og squash på en pande eller i en gryde til de er bløde. Tilsæt krydderier og salt og peber (pas på med saltet, da fetaen også er salt). Hvis blandingen bliver en anelse tør, så tilsæt et par skefulde vand. Når pastaen er færdig, hæld vandet fra. Løg, squash og pasta vendes sammen. Tomater (halverede/i både) og feta (hakket/smuldret) vendes i - hæld lidt god olivenolie over og server straks.

Kan også gemmes og spise kold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar