Her får du en lynhurtig dessert, der smager af forår og sommer. Den tager max. 30 minutter at lave forberedelse og bagning inkl. Crumbles er en klassisk engelsk dessert, der kan varieres i det uendelige. Jeg har her brugt nye danske rabarber, frosne hindbær og en "topping" med havregryn og mandler, der giver et godt knas.
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
onsdag den 16. maj 2012
Rabarber & hindbær crumble (smuldrekage med rabarber og hindbær)
onsdag den 25. april 2012
Verdens Bedste Brød (eller brød bagt i støbejernsgryde)
Der er blevet skrevet og uploadet meget omkring "Verdens Bedste Brød" siden opskriften debuterede på Go' Morgen Danmark for noget tid siden. Jeg testede opskriften i sidste uge og kan bekræfte, at det er et virkeligt godt brød og især, når man tager i betragtning, hvor let og billigt, det er at lave. Hele konceptet med denne opskrift er, at man bager brødet i en lukket støbejernsgryde i ovnen ved høj varme . Det giver en fantastisk sprød skorpe og et saftigt, luftigt brød.
mandag den 29. august 2011
Nemt Foccacia med timian og rosmarin
Opskriften er tyvstjålet fra bogen Meyers Bageri, men er så god og nem, at den også skal deles her. Nøglen til det gode foccacia er især tre ting: at du bruger en god kvalitet mel med højt glutenindhold, som gør, at brødet hæver bedre uden så meget gær; at du lader den hæve længe nok OG sidst men ikke mindst æltningen. Jeg har fulgt Meyers anvisninger og har æltet denne dej på maskine, og det gør en kæmpe forskel. Dejen bliver fantastisk smidig, klistrer ikke og hæver flot. Selvom du ikke har en køkkenmaskine med dejkrog, kan du opnå næsten samme resultat ved at bruge en alm. (stærk) håndmikser med dejkroge. Og så slipper du jo for at få hænderne i dejen :)
mandag den 6. juni 2011
Saftige kanelsnegle med masser af remonce
Kanelsnegle kan alle vist li', og de passer sig godt både til morgenbordet og eftermiddagskaffen. De fleste kan bedst lide den bløde midte, og denne opskrift gør faktisk at hele sneglen er lige så blød og lækker. Hvad er hemmeligheden? At rulle dejen ekstra tyndt ud og være generøs med remoncen.
Amerikanske Blueberry Pancakes (blåbærpandekager)
I LOVE LOVE LOVE BLUEBERRY PANCAKES! Om det er min indre amerikanofil eller bare min søde tand, der gør det, skal jeg ikke kunne sige. Opskriften skal da selvfølgelig deles med jer - I kan selvfølgelig udelade blåbærrene, hvis I foretrækker dem au naturel eller erstatte dem med andre former for frugt - eller måske chokoladestykker?
Abonner på:
Opslag (Atom)



