mandag den 6. juni 2011

Amerikanske Blueberry Pancakes (blåbærpandekager)

I LOVE LOVE LOVE BLUEBERRY PANCAKES! Om det er min indre amerikanofil eller bare min søde tand, der gør det, skal jeg ikke kunne sige. Opskriften skal da selvfølgelig deles med jer - I kan selvfølgelig udelade blåbærrene, hvis I foretrækker dem au naturel eller erstatte dem med andre former for frugt - eller måske chokoladestykker?


Det skal du bruge (ca. 10-12 stk. afhængigt af størrelsen):
250g hvedemel
25g sukker
2 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 æg
3 dl mælk
150 g blåbær (helst friske)


Sådan gør du:
Bland de tørre ingredienser i en skål og pisk så ægget og halvdelen af mælken i til du har en jævn masse. Pisk så resten af mælken i med høj hastighed til dejen er helt jævn. Til sidst vender du blåbærrene i. Varm en slip-let pande op til mellemvarme. Smelt lidt smør på panden og læg 3-4 "klatter" dej på panden. Pga. bagepulveret hæver de hurtigt op. Vend dem, når de bobler på oversiden og bag ca. et minut på den anden side. Tag pandekagerne af og server hurtigst muligt med masser af ahornsirup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar