onsdag den 25. april 2012

Verdens Bedste Brød (eller brød bagt i støbejernsgryde)

Der er blevet skrevet og uploadet meget omkring "Verdens Bedste Brød" siden opskriften debuterede på Go' Morgen Danmark for noget tid siden. Jeg testede opskriften i sidste uge og kan bekræfte, at det er et virkeligt godt brød og især, når man tager i betragtning, hvor let og billigt, det er at lave. Hele konceptet med denne opskrift er, at man bager brødet i en lukket støbejernsgryde i ovnen ved høj varme . Det giver en fantastisk sprød skorpe og et saftigt, luftigt brød.

Marrokansk tagine med lammekødboller

Her er en variation over den klassiske tagine med lammekød. Her er brugt hakket lammekød i stedet, som er rørt med masser af mynte og krydderier og stegt på panden inden bollerne har simret med saucen. Hvis du har lyst til en superaromatisk twist på de klassiske gryderetter, så prøv den her - den varmer helt ind i sjælen på en grå dag. I retten her skal man bruge en særlig nordafrikansk marinade ved navn "chermoula"- den er heldigvis nem at lave selv - se selv nedenfor.