torsdag den 9. februar 2012

Vintersalat med rosenkål, blomkål, æble og ristede solsikkekerner

Vi har allesammen brug for mere energi og flere vitaminer her om vinteren, så her er en salatopskrift, der sparker gang i systemet og smager himmelsk samtidig. Jeg har brugt rosenkål, som jo er en lidt udskældt grøntsag, men du kan sagtens bytte den ud med spidskål, hvidkål, rødkål eller andet, hvis din aversion er for stor. Salaten kan sagtens spises solo, men gør sig rigtig godt som tilbehør til alle former for stegt kød.


Rødvinsbraisseret oksebov (rødvinsgryde) med smørstegte svampe og mos

Det er stadig sæson for simremad, der varmer helt ind i knoglerne. Når temperaturen er under frysepunktet og vinden hyler, så skal vi finde andre varmekilder. Dagens ret kan lige præcis det! Det kan vist ikke komme bag på faste læsere af bloggen, at jeg er svært glad for simremad, så her er endnu en opskrift til samlingen. Jeg har her brugt oksebov som er et meget budgetvenligt kødstykke, som dog har brug for mindst et par timers tilberedning - men så er det også mørt som smør. Smagskomponenterne er helt klassiske: rødvin, urter, oksefond og svampe, men du kan selvfølgelig sagtens eksperimentere.