mandag den 11. april 2011

Minestrone

Minestrone er en klassisk italiensk ret. Der findes utallige varianter, men basalt set er det en grøntsagssuppe typisk med bacon eller pancetta (læs: saltet, krydret italiensk flæsk) som smagsgiver og pasta, ris eller bønner som fylde.
Denne version er ret simpel og er nok den de fleste danskere forbinder med minestrone. De mange grøntsager kræver lidt mingelering, men ellers er det en god hverdagsret, som passer sig selv, så du kan lave noget andet imens :)


Det skal du bruge (4 personer):
150 g bacon eller pancetta
2 fed hvidløg
2 store rødløg
2 gulerødder
2 persillerødder (kan erstattes af pastinak eller knoldselleri)
2 stængler bladselleri
1 grøn peberfrugt
1 dåse hakkede tomater
1 1/2 l grøntsagsbouillon (kogende)
2-3 kviste timian
2 spsk oregano (eller tilvarende frisk, hvis det fås)
2 dl. små suppehorn eller makeroni
Salt og peber
Revet parmasan


Sådan gør du:
Start med at skrælle/rense alle grøntsager. Skær dem i ensartede tern (ikke for store). Skær baconen i tern og steg den næsten sprød. Tilsæt derefter alle grøntsagerne og svits i et par minutter. Tilsæt derefter de hakkede tomater og den kogende grøntsagsbouillon. Tilsæt krydderurterne og lad suppen koge i ca. 30 minutter, indtil grøntsagerne er møre. Smag til med lidt salt og peber og tilsæt de små pastaer. De skal typisk koge i 3-4 minutter. 


Server straks med lidt frisk basilikum, revet parmasan, groft brød.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar