søndag den 27. marts 2011

Double chocolate chip cookies

Her er en af min kærestes absolutte favoritter. Double chocolate chip cookies bagt "american style", så de er lidt bløde i midten. Der absolut intet sundt over dem, men de smager ...... godt :D

(Foto er på vej)



Det skal du bruge (giver ca. 15-20 stk. afhængigt af størrelsen):
75 g blødt smør
100 g sukker
1/2 tsk. groft salt
50 g brun farin
1 æg
150 g hvedemel
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
100 g mørk chokolade
100 g mælkechokolade
50 g mandler, smuttede
50 g hasselnødder


Sådan gør du:
Start med at tænde ovnen på 225 grader. Derefter hakker du nødder og chokolade. Hvis du har en minihakker eller foodprocessor kan det lette arbejdet ellers er det bare igang med en god skarp kniv.
Rør smør, sukker og salt sammen til en blød, ensartet masse. Rør derefter farin og æg i til det har en mayonaiseagtig konsistens. Bland mel, vaniellesukker og bagepulver i. Tilsæt til sidst den hakkede chokolade og nødder.
Dæk bagepladerne med bagepapir og fordel småkagedejen i klatter med to skeer. Der skal være god plads mellem dem, da de flyder ud, når de kommer i ovnen. Sæt dem i ovnen og bag ved 225 grader i 5-7 minutter. Jeg kan personligt godt lide, at midten er lidt blød, så jeg bager ikke så længe. NB! Cookies bliver først hårde og sprøde, når de køler af, så de skal stadig være bløde og svagt flydende, når du tager dem ud af ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar