tirsdag den 5. juni 2012

Fritterede løgringe (onion rings)

Okay, det er ikke noget sundt ved denne opskrift, men nogle dage, så har man bare brug for friture (hvem sagde tømmermænd?) Det var min bedre halvdel, der insisterede på, at vi skulle have "onion rings", og da jeg havde overgivet mig, måtte jeg erkende, at det blev super godt. Og så var det langt lettere at lave end forventet. Her kan du se, hvordan:


Det skal du bruge (4 personer):
5-6 store almindelige løg, skåret i skiver/ringe
Dej:
250 g mel
2 dl øl
1 1/2 dl lunken vand 
1/4 dl olie (neutral)
En lille smule salt
En lille smule sukker
1 æg
2 æggehvider, pisket stive
Olie til fritering


Sådan gør du: 
Drys løgringene med salt og lad dem stå og hvile, mens du laver dejen. Pisk mel, vand, øl, æg, olie, salt og sukker sammen og lad stå og hvile i køleskabet i ca. en time. Pisk så æggehviderne helt stive og vend dem forsigtigt i dejen. NB! Dejen skal bruges hurtigst muligt efter, du har vendt æggehviderne i.
Varm olien op i en god stor gryde (ca. 180 grader) og vend løgringene i dejen. Fritere dem lidt af gangen og læg dem på fedtsugende papir og drys med salt. Mums!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar