mandag den 23. januar 2012

Lakserillette med sprøde rugbrødscrutoner

Mangler du en nem og lækker forret, så er hjemmelavet lakserillette et værdigt bud. Jeg laver den på varmrøget laks, syrlige æbler, dild og creme fraiche og det tager ikke mere end 15. minutter at lave - garanteret!

Det skal du bruge (forret til 4):
Lakserillette:
2 stykker varmrøget laks med peber
1 rødløg, finthakket
1 æble, finthakket i tern
1 dusk dild, hakket
ca. 100 ml. creme fraiche 18%
Citronsaft
Salt og peber

Rugbrødscrutoner:
Daggammelt rugbrød, skåret i små tern. 
Olivenolie
Salt og peber

Lidt bitre salater og avocado til servering

Sådan gør du: 
Vend rugbrødsternene med lidt olivenolie og salt og peber. Fordel dem på en bageplade og sæt i ovnen v. 120-130 grader i 15-20 min. eller til de er helt sprøde.
Træk forsigtigt skindet af laksen og bræk fisken i stykker og læg i en skål. Skil den ad i "trævler" med en gaffel. Tilsæt de resterende ingredienser og vend forsigtigt til de er jævnt fordelt. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar