Jeg vil ikke begive mig ind i diskussionen om, hvad forskellen på karbonader og krebinetter er, men bare sige, at hos mig hedder de karbonader og er en favoritret fra mormorkøkkenet. Det er helt sikkert ikke noget, man skal spise hver dag, hvis man passer på vægten, men det er comfort food, der smager af kærlighed - og det skal der altså være plads til.
Viser opslag med etiketten Nemme Hverdagsretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nemme Hverdagsretter. Vis alle opslag
mandag den 20. august 2012
onsdag den 15. august 2012
Lynhurtige fiskefrikadeller
Denne opskrift indvolverer lidt snyd, fordi den bruger færdigrørt fiskefars fra fiskehandleren. Det allerbedste er selvfølgelig at røre farsen selv, men hvis du har en god lokal fiskemand, som laver sin egen, er det tilladt at springe over, hvor gærdet er lavest. For de ihærdige, som gerne vil selv, skal jeg nok snart dele min svigermors opskrift på fiskefrikadeller, som er de bedste. Istedet for de klassiske kogte kartofler, har jeg lavet en god og mættende salat til med friske, danske majs og spidskål.
torsdag den 9. august 2012
Sprød spætte (rugmelsstegt rødspætte)
Ferien er overstået og det er tilbage til hverdagen. Det er stadig sæson for let sommermad og her får du en dansk klassiker, som hele familien kan være med på. Køb hele rødspætter hos fiskemanden og sørg for, at de er superfriske. Jeg bruger rugmel i stedet for den klassike panering med rasp. Jeg synes det er mere delikat, men du får stadig den sprøde overflade.
torsdag den 5. juli 2012
BLT med spejlæg (Bacon-Lettuce-Tomato)
Det kan godt være de kolesterolforskrækkede skal holde sig væk, men derfor kan vi andre jo godt nyde en klassisk BLT pimpet med et par spejlæg. Se hvordan herunder:
Hurtig fettucine med svampe
Nogle gange skal det bare gå tjept, men derfor kan det jo godt være lækkert. Prøv en lynhurtig pastaret med svampe, der har masser smag OG kan tilbedres på under 20 min.
Etiketter:
Italiensk,
Nemme Hverdagsretter,
Pasta,
Vegetar
tirsdag den 19. juni 2012
Lammeburger med tzatziki
Prøv en ny variation af den klassiske burger. Personligt synes jeg, at vi spiser alt, alt for lidt lammekød i Danmark - og hakket lammekød fås stort set kun hos slagteren. Det er synd, for det smager utrolig godt og giver en god variation i forhold til de traditionelle oksekødshakkebøffer. Det hakkede lammekød til bøfferne er her godt kryderede med spidskommen, paprika, chilli m.m., men du kan variere krydderisammensætningen alt efter smag og behag.
Hjemmelavet koldskål (med jordbær og kammerjunker)
Endnu en sommerklassiker, som endda er så uhyggelig nemt at lave, at alle burde kunne være med. Der er mange forskellige meninger om, hvordan koldskål skal laves, men jeg foretrækker den altså med vanille, citron og ren kærnemælk (ikke med tykmælk, som nogen bruger). Hvis du manger en hurtig dessert, så gå straks igang.
tirsdag den 5. juni 2012
Bagt lyssej med sprød top og ovnstegt ratatouille
I kategorien "Hurtige, nemme hverdagsretter" får I denne opskrift, der er propfyldt med smag og gode sunde næringsstoffer. I princippet kan du variere denne opskrift med alle mulige forskellige typer fisk - og forskellige slags grøntsager efter, hvad du har i køleskabet. Her er der brugt lyssej, som er en dejlig fast, mild, hvid fisk og primært "middelhavsgrønstager" som peberfrugter, tomater, fennikel og squash.
fredag den 18. maj 2012
Risotto med ærter, mynte, dild og jomfruhummer
Faste læsere vil måske bemærke, at jeg har et overtal af opskrifter på risotto, men det er en favorit, så her får I altså én til til samlingen.
Etiketter:
Fisk,
Forret,
Hovedret,
Italiensk,
Nemme Hverdagsretter
torsdag den 17. maj 2012
Frittata med kartoffel, chorizo og peberfrugt
Der har været stor efterspørgsel fra de faste læsere efter nemme hverdagsretter, som kan laves på en halv time. I den ånd kommer der her en hurtig, let og mættende hverdagsret - en frittata med kartoffel, chorizo og peberfrugt. "Hvad er en frittata" spørger du måske? En frittata er en italiensk krydsning mellem en omelet og en quiche og er altså primært baseret på æg og forskelligt fyld. Super nemt at lave og ideelt til at få bugt med resterne fra køleskabet.
torsdag den 9. februar 2012
Vintersalat med rosenkål, blomkål, æble og ristede solsikkekerner
Vi har allesammen brug for mere energi og flere vitaminer her om vinteren, så her er en salatopskrift, der sparker gang i systemet og smager himmelsk samtidig. Jeg har brugt rosenkål, som jo er en lidt udskældt grøntsag, men du kan sagtens bytte den ud med spidskål, hvidkål, rødkål eller andet, hvis din aversion er for stor. Salaten kan sagtens spises solo, men gør sig rigtig godt som tilbehør til alle former for stegt kød.
mandag den 23. januar 2012
Lakserillette med sprøde rugbrødscrutoner
Mangler du en nem og lækker forret, så er hjemmelavet lakserillette et værdigt bud. Jeg laver den på varmrøget laks, syrlige æbler, dild og creme fraiche og det tager ikke mere end 15. minutter at lave - garanteret!
torsdag den 24. november 2011
Græskar-risotto
Jeg bliver aldrig rigtig træt af risotto og denne version med bagte græskar passer jo godt til sæsonen. Her er den helt uden "tilbehør", men den ville gøre sig rigtig godt sammen med fx ristede kammuslinger eller et stykke smørristet fisk.
Etiketter:
Forret,
Hovedret,
Italiensk,
Nemme Hverdagsretter
søndag den 2. oktober 2011
Lun linsesalat med feta, ristet rødbede og gulerod
Jeg er vild med de delikate grønne Puy-linser, som når kogt "al dente" har en skøn tekstur og nøddeagtig smag. Linser kan bruges i et utal af opskrifter - både varme og kolde. Denne opskrift gør sig rigtig godt som en sund frokostret, men kan også sagtens bruges som tilbehør til kød eller fisk. Linser har et meget højt indhold af protein, som giver en rigtig rar mæthedsfornemmelse og fibre, der giver maven noget at arbejde med. Du kan variere linsesalat i det uendelige, men jeg forsøger altid at balancere ingredienserne, så der er forskellige teksturer og smage. Her har jeg brugt nye danske rødbeder og gulerødder (ristet kort på panden), der giver sødme og sprødhed; rucola, som har en dejlig bitter sennepsagtig smag; en lille smule feta, som giver en rund, salt fedme; lidt finthakket rødløg som giver skarphed og lidt balsamico, som giver syre.
tirsdag den 6. september 2011
Klassisk oksecarpaccio - lynhurtig forret
Her får I et tip til en lynhurtig forret, der kræver næsten ingen forberedelse og alligevel smager fantastisk. Carpaccio fås efterhånden i de fleste supermarkeder, men det smager længder bedre, når man køber det frisk hos slagteren. Min slagter har det altid på lager, men er du tvivl, så ring og spørg din lokale. Jeg kan ikke tage æren for denne opskrift, så det er mere inspiration til hurtige hverdagslækkerier eller en nem forret næste gang du skal have gæster.
onsdag den 13. juli 2011
Lynstegt tun med multi-bønnesalat
Denne ret er ideel til hverdage, hvor det godt må gå lidt hurtigt, men stadig skal være sundt og lækkert. Retten er stopfyldt med gode proteiner, fibre og fedstoffer, så du kan roligt spise med god samvittighed. Til bønnesalaten har jeg brugt tørrede bønner (som altid findes i mit forrådskammer), som skal stilles i blød dagen inden. Du kan dog sagtens bruge bønner på dåse, men vær opmærksom på, at de kan være mere melede. Husk også at hælde lagen fra og skyl bønnerne godt inden brug. Du kan også sagtens bruge andre typer bønner end de klassiske røde og hvide som er vist her.
tirsdag den 14. juni 2011
Parpardelle med tigerrejer
Pastaretter er ideelle til hverdagsaftener. Det er hurtigt og kan varieres i det uendelige. Parpadelle med tigerrejer i en frisk tomatsauce er en ret, som behager de flestes smagsløg. Her er masser af smagsgivere i form af chilli, hvidløg, tomater og krydderurter. Jeg bruger en lille smule fløde til at runde smagen af, men det kan helt sikkert udlades, hvis man ønsker en mere fedtfattig version.
Etiketter:
Fisk,
Hovedret,
Italiensk,
Nemme Hverdagsretter,
Pasta
tirsdag den 17. maj 2011
Spicy kyllingeburger med guacamole
Hvorfor ikke give den gode gamle burger en overhaling, der indeholder mindre fedt og meget mere smag? Hakket kyllingekød har et meget lavt fedtindhold og er lækkert, saftigt og meget modtageligt overfor smagsgivere som fx ingefær og chilli, som bliver brugt i denne opskrift.
tirsdag den 26. april 2011
Græsk salat med grillet kylling
Foråret er kommet og det giver lyst til lette, grønne retter. Salaten her kan bruges når som helst - til frokost, hovedret eller tilbehør. Her har jeg brugt grillet kylling, men det kan sagtens erstattes af andre typer kød eller helt udelades. En græsk salat er per definition lidt rustik, så du skal ikke bruge megen tid på forberedelserne her.
søndag den 17. april 2011
Salat med varmrøget laks, urtecreme, friske ærter, avocado og asparges
Foråret er kommet og giver lyst til let og lækker mad. Denne salat er propfyldt af sunde fedstoffer fra laks og avocado, mens ærter og asparges giver god mæthed på få kalorier. Salaten har fylde nok til at udgøre en hovedret, men kan selvfølgelig også serveres i mindre portioner som forret. Også tager det max. 15 min. at tilberede, så det er en god hverdagsret.
Abonner på:
Opslag (Atom)
















