Nogle gange skal det bare gå tjept, men derfor kan det jo godt være lækkert. Prøv en lynhurtig pastaret med svampe, der har masser smag OG kan tilbedres på under 20 min.
Det skal du bruge (2 personer):
ca. 300 g god fettucine (frisk eller tørret)
350 g svampe - gerne forskellige blandede - det giver en kraftigere svampesmag
1 løg, finthakket
1 hvidløg, finthakket (kan udelades)
1 dl hvidvin
1 1/2 dl vand
1 spsk. flydende hønsefond (koncentrat fra fx Irma) - kan også erstattes med grøntsagsfond
1 1/2 dl piskefløde
1 håndfuld hakket persille
Salt & peber
Sådan gør du:
Sæt pasataen over. Sautér løg og hvidløg til de er blanke og tilsæt så svampene og steg dem ved ret høj varme. Giv dem lidt salt og peber og tilsæt så vinen. Lad alkoholen fordampe og hæld vand på og reducér en smule. Tilsæt hønsfonden og fløden og skru ned for varmen og lad de simre indtil pastaen er klar. Vend persille og paste i saucen og server straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar