mandag den 23. januar 2012

Spicy Vietnamesisk hønsekødesuppe med nudler (Pho)

Denne suppe er et twist på den klassiske hønsekødssuppe, vi alle kender. Selve hønsefonden er lavet helt klassisk, men senere tilføjes asiatiske ingredienser som chilli, ingefær, soya og fish sauce, der virkelig giver suppen en ny dimension. Friske, rå grøntsager giver suppen masser af bid og tekstur.


Det skal du bruge:
Fond
En hel eller halv kylling til at koge fond på. Brystet bruges til fyld i suppen.
1 stort løg
1 gulerod
1 porre
1 dusk persille
Salt og peber
Vand


Et tommelfingerstort stykke ingefær, skrællet
1/2 chilli, i tynde skiver
2 spsk. fish sauce
5 spsk soya eller tamari
Saften fra 1/2 limefrugt


Fyld: 
Ægnudler, mængde efter smag og behag
Rød peberfrugt, i juillenne
Gulerod, i juillenne
Porre eller forårsløg, i juillenne
Suger snaps, i juillenne
Evt. bønnespirer
Rød chilli i helt tynde skiver
Frisk koriander (hvis man kan lide det)


Sådan gør du: 
Brun kort kylllingen af i en gryde med lidt olie. Tilsæt derefter suppegrønt og dæk med vand. En hel kylling skal koge i ca. 45-50 min. alt efter størrelsen. Skum affaldsstofferne væk efterhånden, så du får en fin klar suppe. Tag kyllingen op og si suppen over i en anden gryde, så du kun har den rene fond. Nu tilsætter du ingefær og chilli og lader suppen simre i ca. 10 min. Tilsæt så fish sauce, soya og limesaft og smag til. Hvis du bruger tørrede nudler så put dem i suppen. 
Når du skal servere, lægger du et udvalg af de rå, snittede grøntsager i en dyb tallerken. Tilsæt så nudler og skoldhede skefulde af suppen og skiver af den kogte kylling. 

1 kommentar:

  1. Dejlig ret, der hurtigt sender tanker, sind og smagsløg mod det fjerne øst! Risnudler fungerer også helt forrygende i denne ret.

    /Christian

    SvarSlet